6 Gode råd om privat IT Sikkerhed
Sårbarheder i dit styresystem og dine programmer udnyttes ofte af kriminelle. Vi giver dig her 6 gode råd om privat IT Sikkerhed, så du trygt kan bruge din computer, tablet og mobil.
Esbjerg IT tilbyder og anbefaler et årligt Sikkerheds tjek som vi kalder Computer Optimering og Service Tjek – Du kan læse mere om det her.
Antivirus & Firewall
- Sørg for at der er installeret antivirus og firewall på din pc.
- Firewall’en sikrer dig primært mod kriminelle, der forsøger at komme i kontakt med din pc.
- Antivirusprogrammet sikrer dig ved at tjekke, om der ligger skadelig kode i de mails og filer, du modtager og åbner. Det kan desuden bruges til at undersøge, om du har fået virus på din pc.
- Sørg for at din firewall og dit antivirusprogram opdateres ofte – helst automatisk, for ellers yder det ikke den optimale beskyttelse. Sørg for jævnligt at lave en totalscanning af din harddisk.
- Esbjerg IT kan tilbyde, at gøre det for dig. Vi installerer / opdaterer antivirus og firewall efter aftale.
Browser sikkerhed
- Indstil sikkerhedsniveauet i din browser (Internet Explorer, Firefox, Google Chrome, Safari eller lignende), så du altid bliver spurgt, når informationer, filer og programmer overføres til din computer.
- Forhold dig kritisk til de hjemmesider, du besøger. Du kan ikke altid være sikker på at siden, er som den ser ud til. Vær derfor ekstra opmærksom på hvem, du handler med, og hvor du downloader fra.
- Ved handel på nettet er det altid klogt at benytte de anerkendte betalingsmidler så som MobilePay og betalingskort. Ved kortbetalinger kan man ved svindel få pengene tilbage, da man er dækket af “Loven om visse betalingsmidler”.
Ved bankoverførsler direkte på en konto, er du ikke dækket af nogen garanti.
Du kan læse mere på www.forbrug.dk
Backup af data
Hvis du er uheldig at få skadelig kode (Virus m.m.) ind på din pc, skal den renses. Skadelig kode kan ikke altid fjernes med et antivirusprogram.
Har du været uheldig, skal du geninstallere dit system og alle dine programmer på din pc. Når dette er sket, kan du indlæse de dokumenter, billeder, musik med videre, som du har taget sikkerhedskopi af.
I disse situationer er det en god ide, at have lagt dine vigtigste dokumenter og billeder på et USB stik, kopieret til en ekstern harddisk eller brugt en Cloud løsning – Esbjerg IT tilbyder Cloud løsninger til gode priser.
Læs mere omkring Cloud her.
Esbjerg IT står selvfølgelig altid klar med hjælp, til at lave en backup af dele, eller hele din computer. Derudover tilbyder vi fjernelse af skadelig kode og geninstallering af dit styresystem samt installering af programmer.
E-Mail sikkerhed
- Lad være med at åbne links og vedhæftede filer i mails hvis du har mistanke til svindel.
- Slet spam og mistænkelige mail uden at åbne dem.
- Reager ikke på mails, der udgiver sig for at være fra banker og betalingstjenester, hvis de indeholder links til hjemmesider, der anmoder dig om personlige og fortrolige oplysninger.
Banker og betalingstjenester vil ALDRIG bede dig om personlige oplysninger i mails. - Vær påpasselig med, at afgive personlige oplysninger via mail. Hackere kan opfange mails og derved udnytte personfølsom data.
Sikkerhed omkring adgangskoder
Kodeord er den vigtigste beskyttelse af dine personlige oplysninger. Sørg for at anvende et kodeord, som er svært at gætte og hold det hemmeligt.
Undersøgelser har flere gange vist, at computerbrugere ikke er påpasselige nok med deres kodeord. Faktisk er de ofte selv den største trussel mod sikkerheden på deres computer og personfølsomme data.
Kodeordene bliver ikke skiftet ret ofte, og folk bruger oftest navnene på deres børn, kærester eller disses fødselsdage. Det er ikke svært for en tyv eller hacker at gætte sig frem til den slags – eller for en af de nærmeste.
Vil man sikre sin netbank og andre personfølsomme data, er det en god idé, at skifte kodeord ofte og i øvrigt undgå alt for oplagte kodeord.
En britisk undersøgelse viser at:
23% vælger egne børns navne
19% vælger kærestens navn
12% vælger fødselsdato
9% vælger navnet på et fodboldhold
9% vælger navne på berømtheder
8% bruger eget navn
8% bruger navnet på kæledyret
Gode råd til din adgangskode
- Brug tid på at lave en god adgangskode.
- Benyt IKKE den samme adgangskode til NEM-ID. Bruger du den samme adgangskode til mange forskellige ting, behøver en hacker blot at finde det svageste led i kæden for at komme ind overalt.
- Brug ikke dit navn, CPR-nummer, fødselsdato, familiemedlemmers navne, dit favorit band eller lignende som adgangskode. En god adgangskode kan for eksempel være sammensat af store og små bogstaver, tal OG et eller flere tegn.
- Skift ofte adgangskode.
- Del aldrig din adgangskode med andre – heller ikke din familie. Selv om du kan beskytte din adgangskode, er det ikke sikkert andre kan.
- Gem ikke adgangskoden i et dokument på din computer og send ALDRIG i en e-mail.
- Giv aldrig din adgangskode til andre over telefonen, medmindre du er 100% sikker på identiteten af denne person.